Oplever du søvnproblemer?

oprettet d.

Oplever du søvnproblemer?

Mange oplever at have svært ved at falde i søvn, eller vågner meget tidligt. Det kan være et tegn på mental overbelastning, og det kan have stor betydning for dit velbefindende. Mange oplever at tankerne kredser om arbejdet eller private gøremål når de ligger og er vågne. Hjernen forsøger at løse problemer og få styr på de mange opgaver og deadlines. Vi ved fra forskning at manglende søvn påvirker beslutningsevne og dømmekraft, og blot en uge med kun 4-5 timers søvn hver nat, svarer til at have en promille alkohol i blodet. Her er nogle gode råd til hvordan du kan forebygge søvnforstyrrelser: 

 

  • Gå i seng og stå op på samme tidspunkt, både hverdag og weekend (Sikrer at dit indre ur går rigtigt) 

  • Sluk/sænk lyset 1-2 timer før sengetid (Starter udskillelsen af det søvndyssende hormon Melatonin). Undgå computer, smartphone og iPad et par timer før sengetid. 

  • Få kroppen til at falde til ro om aftenen, lav noget hyggeligt og afslappende, og hold hjernefri, dvs. undgå arbejde, faglitteratur, arbejds-e-mails, intensiv motion, skænderier eller andet der aktiverer kroppen. 

  • Sov i et mørkt soveværelse, brug mørklægningsgardiner, og sluk standby knapper og anden elektronik. 

  • Stå op hvis du ikke kan falde i søvn eller vågner for tidligt uden at kunne falde i søvn igen. Skriv nogle stikord ned om de tanker, der holder dig vågen (problemer løses altid mest effektivt om dagen når man er frisk, og ikke om natten). Gå i seng igen når du begynder at gabe og føler dig søvnig. Hvis du ikke falder i søvn inden for 10-15 minutter, så stå op igen, lav noget hyggeligt, som ikke udfordrer hjernen. Gå i seng igen når du føler dig træt. 

  • Udover ovenstående har motion og kost også en betydning for søvnen. Motion er med til at gøre kroppen træt og klare hjernen. Det er ikke så afgørende hvornår motionen dyrkes, blot der ikke dyrkes hård motion om aftenen, da det kan gå ud over søvnen. Derudover anbefales det at følge kostrådene, de bygger på den bedste videnskabelige forskning. Dertil skal siges at man bør undgå koffeinholdige drikke om aftenen (faktisk helst efter kl. 15). 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar