Om

Forretningsorienteret specialist i stress og stressledelse

 

Mit navn er Pia Manfeldt. Jeg har 20 års erfaring fra dansk erhvervsliv, hvor jeg har arbejdet med økonomi, og i mange af årene som økonomichef i en stor international koncern. Baseret på min erfaring udviklede jeg interesse for ledelse og stress, fordi jeg omkring mig, så mange dygtige medarbejdere og ledere udvikle alvorlig og langvarig stress - med store omkostninger til følge for den enkelte og for virksomheden. Jeg tog derfor en videreuddannelse som master i positiv psykologi, og bruger min erhvervserfaring kombineret med denne viden til at styrke virksomheders, lederes og medarbejderes kompetence og indsats mod stress.

 

Mission

Min mission er at reducere stressniveauet byggende på følgende grundsten:

  • Forebyggelse - Forebyggelse af stress er en god og nødvendig investering. Omkostningtungt fravær kan reduceres, og produktiviteten forbedres ved at arbejde med forebyggelse fremfor behandling, når først skaden er sket.
  • Fælles ansvar - Håndtering og forebyggelse af stress er et fælles ansvar for leder, medarbejder og organisation. Ingen kan sige sig fri, det er afgørende at alle tager opgaven og ansvaret på sig. For medarbejderens, for lederens og for bundlinjen skyld.

 

Videnskabeligt ståsted

Jeg er uddannet master i positiv psykologi, som er det videnskabelige studie af, hvad der gør individer og fællesskaber i stand til at trives. Med det udgangspunkt, samt viden fra stressforskningen, anvender jeg evidensbaserede metoder, der sikrer, at den viden og de redskaber, jeg videregiver, har effekt.

 

Erfaring med ledelse 

Fra mine mange år som selvstændig samt leder og medarbejder i både offentlige og private virksomheder, har jeg stor indsigt i organisatoriske og arbejdsrelaterede forhold. Jeg kender derfor til livet i organisationer og ledelse, samt de konkrete udfordringer et moderne arbejdsliv giver. Det gør mig i stand til at forstå og vejlede i de udfordringer, der følger med.

 

Kort om uddannelse og erfaring:

Master i positiv psykologi (trivsel for individet & i ledelse og organisation), Århus Universitet

Certificeret Coach uddannelse, Manning Inspire

Lean Manager, Compass

Ledelse af workshops, Manning Inspire

Lederuddannelse, Holt Lenskjold Erhvervspsykologi

Matematik-Økonomi (Cand. Scient. Oecon), Syddansk Universitet

Jeg har erfaring fra både private og offentlige virksomheder med ledelse og økonomi

 

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om stress, hvor jeg kan fortælle om hvordan forebyggelse og håndtering af stress kan give værdi for dig. Ring på 30858165 eller skriv på pia@manfeldt.dk